Skejby Sygehus, Aarhus Universitetshospital

Læs nedenfor hvordan TagrendeRensen hvert år renser tagrenderne for Skejby Sygehus 

Et projekt med vokseværk

Mange meter tagrender i ni-meters højde giver udfordringer for varmemestrene på Skejby Sygehus, Aarhus Universitetshospital (AUH), i forbindelse med rensning af de mange tagrender. Skejby Sygehus var derfor på udkig efter en samarbejdspartner, der kunne løse denne opgave på en forsvarlig måde.

Sikkerhed frem for alt

Den største udfordring for Skejby Sygehus i forbindelse med vedligeholdelse af tagrenderne var ikke kun højden, men også tilgangen til selve rensningen. For at kunne rense de mange meter tagrender kræves det at man skal gå rundt på taget, fastspændt med sikkerhedsliner og derfra få slammet ned fra taget. Med flere års erfaring i at rense tagrender og medarbejdere, der har fået kurser i brug af faldsikring, har det været muligt for TagrendeRensen, at tilbyde den løsning som passede til Skejby Sygehus’ udfordring.

Taget på Skejby Sygehus er lavet af tagpap, som smuldrer nemt og derudover er der flere steder med mos, der falder ned i tagrenderne. Denne kombination tilstopper tagrenderne og forhindrer et frit gennemløb for vandet. Udover at tagrenderne tilstoppes af tagpap og mos, var der havnet en del byggematerialer heri i forbindelse med det nye byggeri omkring sygehuset.

Løbende samarbejde der minimerer risikoen for vandskader

Efter rensning af tagrenderne er der nu blevet skabt et langt større overblik over tagrenderens tilstand, hvilket sikrer at de nødvendige tiltag kan tages i tide og dermed minimere risikoen for at tagrenderne skal udskiftes før tid, samt risikoen for vandskader i murværket.

“Vi har nu af flere omgange valgt firmaet Tagrenderensen Aps til udførelse af opgaver på Aarhus universitetshospital, – der har hver gang været styr på aftaler,udførelse og efterfølgende dokumentation, så jeg kan kun give firmaet de bedste anbefalinger til andre” Leif Mortensen, Driftsansvarlig

Grundet mos og tagpap fyldes tagrenderne hurtigt op, hvilket gør at TagrendeRensen vedligeholder tagrenderne én gang årligt. Derudover modtager Skejby Sygehus en rapport over tagets og tagrenderens tilstand efter rensningen.

Om projektet

Kunde: Skejby Sygehus, Aarhus Universitetshospital 

Lokation: Skejby

Tidsramme: Løbende kontrakt med årlig gennemgang af tagrenderne

Kerneudfordring: Størrelsen på projektet, højden og at det kræver at medarbejderne er på taget under rensningen