Tagrendens historie 2017-06-26T10:32:55+00:00

Tagrendens historie

Læs om tagrendens historie og udvikling gennem tiderne

af Ida Strebøl Larsen / d. 26. juni 2017

Kilde: Arkivfoto, Vor Frue Kirke Århus

Hvor tit har du hørt eller sagt ”det er godt nok nogle flotte tagrender”? Her på kontoret er det ikke, hvor flotte tagrenderne er, som optager os, men i stedet hvor rene og vedligeholdte de er, men vi ser dem selvfølgelig også fra andre vinkler end du gør. Tagrender som udsmykning er en vigtig del af tagrendens historie. For os er det dog vigtigst at tagrenderne udfører den opgave de er tiltænkt, nemlig at opsamle vandet fra taget og lede det via nedløbsrørene væk fra husets vægge.

Tagrendens udvikling

I dag tænker vi måske ikke meget over udseendet af dem og hvorfor de er der, vi bemærker dem formentlig først når de flyder over eller drypper og de skal renses, repareres eller udskiftes.  Tagrenderne og de tilhørende nedløbsrør er før i tiden blevet betragtet som arkitektoniske detaljer på husene og som Søren Vadstrup henviser til i sin bog ’Huse med sjæl’ var grunden til dette at tagrenderne og nedløbsrørene var et udtryk for blikkenslagerens håndværksmæssige kunnen. Tagrender som udsmykning var altså en vigtig del af tagrendens historie. Specielt var overgangen mellem selve renden og det lodrette rør her hvor blikkenslageren kunne være kreativ, udforme forskellige knæk og andre detaljer.

Industrialiseringen har betydet at tagrenderne og nedløbene i dag er standardiseret og det er i dag muligt for hr. og fru. Danmark at gå ned i det lokale byggemarked og købe alt hvad det kræves for at opsætte eller udskifte husets tagrender og nedløbsrør. De bliver i dag samlet af flere dele som f.eks. ’udkaster’, den nederste del hvor vandet kommer ud eller hvis man i stedet har en brønd så hedder delen ’nedførsel’. Dertil kommer fastmontering på husvæggen, tagrenden, samlingen mellem nedløbsrør og tagrende (kaldet tudstykket) og diverse rendejern som er de elementer der bærer selve tagrenden og sikre at den sidder korrekt i forhold til taget. Dette er blot nogle af de dele der bruges, for dertil kommer elementer hvis tagrenden skal samles i hjørnerne, endestykkerne og mange andre specielle elementer. Det er altså et større puslespil, der skal samles, men pointen er at man i dag selv kan samle hele systemet, enten ved at klikke dem sammen eller ved at lime dem sammen. Før i tiden blev alt til tagrenderne og nedløbsrørene formet og loddet af blikkenslagerne; det er i dag muligt ved specielle løsninger at lodde delene sammen, men dette ses oftest ved ældre bevaringsværdige bygninger.

Skiftet fra træ til zink, kobber og blik

Blikkenslagerne arbejdede dengang med zink, kobber og blik, men før dette var tagrenderne af f.eks. træ. Vand og træ er en dårlig kombination, da vandet kan få træet til at rådne. Som foranstaltning mod dette blev tagrenderne derfor foret med sort beg eller bly. Sort beg er et materiale som udvindes af tjære og er blevet brugt til tætning af alt fra træskibe til tagrender. Denne metode kræver dog en del vedligeholdelse da laget af sort beg skal fornyes.

Minimering af vedligehold og et bredere udvalg

Søren Vadstrup henviser til at man i 1960’erne stadigvæk kunne finde huse fra 1700- og 1800-tallet med tagrender af træ, enten synlige eller skjulte, hvor renden var direkte i tømmeret. Tagrender af træ kræver meget vedligehold og i midten af 1800-tallet fik zink tagrender for alvor deres debut, i København var alle huse i slutningen af 1700-tallet blevet pålagt at tagrenderne skulle være af zink. Dette skift varede helt op til midten af 1900-tallet hvorefter det blev normalt at have tagrender af zink, kobber eller blik. I dag er det muligt at købe tagrender i materialer som plast, kobber, zink, aluzink og galvaniseret stål.

En tagrende af kobber anses for at være den mest eksklusive løsning, hvor plast og zink er nogle af de mere populære valg. Ved udskiftning af tagrenden bør materialets levetid, prisen og hvad der passer bedst til huset tages med i overvejelserne. Dertil kommer om du selv vil udføre hele opgaven eller om du vil hyre en håndværker til at udføre jobbet.

Forlæng dine tagrenders levetid

Hvilket materiale du vælger og om du selv vil stå med opgaven så husk at tagrenderne er vigtige i forhold til at minimere risikoen for vandskader i husmuren og fundamentet. Det er dog ikke nok at sætte tagrenderne op, de bør også efterses mindst én gang om året og i den forbindelse også renses. Fyldte tagrender øger risikoen for vandskade og forsikringen dækker ikke hvis skaden skyldes dårlig vedligeholdes af tagrenderne og dermed kunne være forhindret med en rensning af tagrenderne.

Vi kan ikke hjælpe med opsættelse af tagrender, men vi kommer gerne for at efterse og rense dine tagrender. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her og få tips og tricks til hvordan du selv kan vedligeholde dine tagrender, spændende blogindlæg og hold dig opdateret om hvad vi kan tilbyde. Du kan også følge os på Facebook, LinkedIn og Instagram hvor vi fortæller om de spændende ting vi foretager os på kontoret.

Kilder:

  • Vadstrup, Søren (2008) ’Huse med sjæl’, (2. Udgave), Gyldendal / ISBN 9788702057690
  • Rør- og Blikkenslagernes Fagforenings historie 1873-1998
  • Bedrebyg.dk
  • Plastmo
  • Bedre Hus og Have
  • Den Danske Ordbog